Helleberg trilogi

Med romanen MIN KRISTIN om adelskvinden Kristina Gyllenstjerne har Maria Helleberg færdiggjort sin formidable trilogi om tre vilde kvindeskæbner i 1500-tallets Skandinavien. Her får du alle tre bind i smukke udgaver – perfekt juleferielæsning!

Maria Helleberg er en ener i dansk litteratur. Med en imponerende stak historiske romaner bag sig, må hun siges at være genrens absolutte specialist her til lands og tilmed en af de få, der både er elsket af anmelderne og af sin store trofaste læserskare. I de tre romaner STORMENE, SOMMERFUGL og MIN KRISTIN tager Helleberg os med tilbage til reformationen, som den så ud her i Norden. Vi kommer helt tæt på tre stærke kvinder, der alle befandt sig midt i tidens tumult og tæt på magtens centrum – samtidig med, at de kæmpede med arrangerede ægteskaber, kærlighedskvaler, forræderi, tab og utallige børnefødsler. Romanerne kan læses hver for sig, men til sammen giver de en lyslevende skildring af den dramatiske epoke, hvor kristendommen – og store dele af  kulturen og samfundslivet – reformeres, og hvor det fælles nordiske rige Kalmarunionen opløses i blodige magtkampe.

STORMENE, SOMMERFUGL og MIN KRISTIN er tre gedigne og vildt underholdende historiske romaner om storpolitik, kærlighed,
begær, oprør, religion og mord. Om tre ukuelige kvinder, der på hver sin måde og i hvert sit land befinder sig i kernen af de historiske omvæltninger, der finder sted i deres levetid. Og om at kæmpe mod uretfærdighed og overmagt og bevare sin livslyst til det sidste.
 

  • Bestillingsnr401264
  • GenreHistoriske romaner,Skønlitteratur: generelt,Familieromaner,Biografisk skønlitteratur
Klubpris349,95 kr.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter